Job Description
Søger du nye udfordringer, så er Rambøll Grønland A/S måske noget for dig?
Grundet en stigende tilgang af opgaver søger Rambøll Grønland A/S en erfaren byggetekniker, bygningskonstruktør eller bygningsingeniør til vort kontor i Ilulissat.
Jobbeskrivelse
Du bliver en del af vores byggeriafdeling, hvor du i åben dialog mellem kunder, kolleger og ledelse, arbejder selvstændigt med projekterne fra ide til aflevering. Opgaver inkluderer digital projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale samt tilsynsarbejder og byggeledelse inden for nybyggeri, renovering, m.v.
Dine arbejdsopgaver bliver alsidige, og du får rig lejlighed til at udforske den nyeste viden og teknologi inden for ”Arctic Engineering”. Mange opgaver løses i tværfaglige projektteams, hvor du har ansvaret for dit eget fagområde.
Din profil
Du har 5-10 års erfaring med projektering, tilsyn og byggeledelser ifm. bygge- og/eller renoveringsopgaver. Da vi udgør en blandet medarbejdersammensætning med mange engagerede og specialiserede ingeniører og teknikere, er det vigtigt, at du trives i et mangfoldigt miljø og besidder en vis rummelighed. Derudover forventer vi, at du:
- er uddannet byggetekniker, bygningskonstruktør eller bygningsingeniør, meget gerne med praktisk erfaring fra udførelse af byggeri
- er erfaren bruger af Revit og evt. AutoCAD
- har overblik over byggetekniske detaljer i et byggeri samt bygbarhed
- har erfaring med udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser
- har erfaring med tilstandsregistrering, fagtilsyn og byggeledelse
- har gerne erfaring med arbejdsmiljøkoordinering
- har gerne erfaring med brandforhold, jf. bygningsreglementet
- er udadvendt og opsøgende, engageret, fleksibel samt løsningsorienteret og kan indgå i samarbejde/dialog med bygherrer, arkitekter og entreprenører.
Ligeledes vil erfaring med projekter i Grønland/Arktis være en fordel, men ingen betingelse.
Bliv en del af Rambøll Grønland
Rambøll Grønland A/S har kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være på kontoret i Ilulissat med mulighed for kortere perioder i Sisimiut og/eller Nuuk. Om end at der ikke følger bolig med stillingen, hjælper vi gerne med oplysninger i forbindelse med bolig og andre lokalforhold.
Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede.
Ansøgning
Ønsker du at vide mere om stilling og arbejdsvilkår, er du meget velkommen til at kontakte direktør Inooraq Brandt på mail: [email protected] eller telefon +299 32 40 88
Ansøgning samt CV sendes senest 29. september 2023.
$ads={1}