Vi er allerede nu i gang med at forberede os til sommeren 2024. Derfor påbegynder Lufthavnsvikar nu rekruttering af nye kollegaer til Airside Operations i SAS Ground Handling Denmark A/S i Københavns Lufthavn.
Vi rekrutterer løbende med forventet opstart i de første måneder af 2024.
Arbejds- og ansvarsområde:
Det daglige arbejde på Airside Operations består af lastning og losning af fly, arbejde i bagagesorteringsanlægget, transport af bagage til og fra flyene samt øvrige support opgaver.
Du er med til at tilsikre, at sikkerheden for mennesker, fly og materiel altid er første prioritet. Derudover skal du løbende holde dig opdateret på gældende procedurer samt vedligeholde dine kvalifikationer.
Kvalifikationer og kompetencer:
Vi forventer, at du vil være med til at gøre en forskel. Det er vigtigt, at du tager ansvar, er punktlig i dit arbejde og sætter sikkerheden højt.
Du skal have et godt overblik også i pressede situationer. Du prioriterer teamwork og kommunikation med dine kolleger højt og er motiverende og igangsættende.
Du skal kunne forstå dansk i skrift og tale. Det er også et krav, at du som minimum, har engelsk og matematik på 9. klasses niveau eller højere.
Ligeledes er det et krav, at du har kørekort kategori B (manuelt gear) og have minimum 6 mdr. kørselserfaring /rutine. Du skal endvidere have en god IT-forståelse, herunder også brug af mobile devices, da dette er en stor del af vores hverdag.
Vi kan tilbyde:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job hvor der også, på sigt, vil være mulighed for og forventning om, at du tilegner dig flere kvalifikationer som f.eks. Loading Supervisor, Formand eller Push Back.
Som ny medarbejder i SAS Ground Handling bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur.
SAS Medarbejder Model:
Vi har en forventning om, at du lever op til SAS’ medarbejdermodel og derved formår at lede dig selv, være en holdspiller, og forbedre SAS.
Løn og arbejdstid:
Løn og tillæg er i henhold til lønaftale mellem SAS Ground Handling og Ekspeditionsarbejderne Klub 3F samt Industriens Overenskomst. Arbejdstiden er 50%, 75% eller 100%.
Vagterne er skiftgående dag/aften/nat med arbejde 2 ud af 3 weekender. Såfremt du er ansat på 50% eller 75% vil der, i perioder, være mulighed for at tage merarbejde op til 100%. Derudover vil det også være muligt at bytte vagter med dine kolleger.
Vær opmærksom på, at du skal kunne deltage i et internt skoleforløb på fuldtid, uanset om du søger stillingen på 50, 75 eller 100%.
Det er en forudsætning for din ansættelse i SAS Ground Handling Denmark A/S, at du kan leve op til forskellige myndighedskrav som blandt andet:
- Godkendelse til ID-kort til Lufthavnen
- Forevisning af straffeattest
- Godkendelse af CV baggrundscheck
- Godkendelse fra politiet til erhvervsmæssig transport af våben og ammunition
Derudover er det et krav, at du består en alkohol- og rusmiddeltest.
Ansøgning og interview:
Såfremt du ønsker at søge ovenstående, skal du, sende din motiverede ansøgning samt CV til os.
Interview foretages løbende.
$ads={1}